Det er med stor fornøjelse, at vi kan meddele at Qblue Balanced A/S i samarbejde med IFS SEBInvest A/S har lanceret en dansk investeringsforening Qblue Globale Bæredygtige Aktier.
Fonden er en artikel 9 aktiefond med Nordea-fonden som ankerinvestor.
Qblue Globale Bæredygtige Aktier er Qblue Balanceds 5. fond siden kapitalforvaltningsselskabet blev etableret i 2018 af CEO Bjarne Graven Larsen og et erfarent team, som tidligere succesfuldt har arbejdet sammen i ATP.
”Jeg er meget glad for, at vi nu også kan tilbyde vores globale bæredygtige aktiestrategi i en dansk investeringsforening. Der har været meget stor interesse for produktet i udlandet. Gennem en svensk og en irsk artikel 9 investeringsforening, har vi således allerede rejst mere end 5 mia. kr. i samme strategi”, siger Bjarne Graven Larsen.
Hvis du har interesse i at vide mere om fonden, kan du læse her: https://wealthinvest.dk/afdelinger/
En stor tak til IFS SEBinvest A/S for et godt samarbejde ifm. etablering af Qblue Globale Bæredygtige Aktier og til Nordea-fonden for at vise os tillid.